Etiketter

alliteration (5) billede (15) bøger (3) citat (5) digt (58) drøm (7) efterår (1) forår (2) gruk (3) indtryk (58) kortprosa (4) krea (6) liste (8) meta (3) musik (7) notits (59) portrætdigt (3) rim (6) sommer (1) sprittusch (1) udtryk (72) vinter (6)

torsdag den 31. maj 2012

I am Sherlocked

Jeg er altså lidt flov over at arbejde på en institution, der kalder sig selv et bibliotek på trods af dets markante mangel på Sir Arthur Conan Doyle.

søndag den 27. maj 2012

Jeg laver altså ikke noget når vejret godt.

mandag den 21. maj 2012

Fantasifuld


”Han er bare SÅ fantasifuld” ”Han er sgu da bare fuld, høhø” ”Haha, eller bare fantasi” ”Så ville han jo ikke eksistere” ”Selvfølgelig ville han det”.

lørdag den 19. maj 2012

Fornemmelse


Mens forårsfornemmelserne fordufter parvist i dit skridt dufter svedperlerne på din brystkasse mere af perler end sved, og hvis jeg lagde mit hoved på dit skød, ville forårsfornemmelserne så strømme igennem mig, inden de når dig, og er det det, man kalder sommerfugle i maven.

torsdag den 17. maj 2012

Min far

er ret vandvittig. Ser du, han laver jokes om regnen.

tirsdag den 15. maj 2012

Afmærkning


Jeg putter læbestift på den
Hånd jeg plejer at skrive med,
Så jeg kan genkende den
Når alle andre ændrer sig,

For da vil også mine fødder
Fingerer ved dine
Følelser og nogen skal være der
Til at dokumentere, skrive ned
Og gengive ekkoet der gentog læbestiften
På alle andre hænder
Således vi glemmer den funktion.

mandag den 14. maj 2012

Hvis der fandtes en medalje for ikke at se det næste afsnit af Doctor Who, når den ender på en cliff-hanger... Så ville jeg nok aldrig få den.

Glemt af Pia

Ved kærlig hjælp fra en poesirobot, har jeg skrevet dette digt om min fransklærer (Pia):


Tag min kælling, tag min sære kælling, og kast op på mig til du snubler.
Jeg magter ikke at begramse Pia, for Pia har protesteret mod mig bag døren til toilettet.
Ja, kællingen ignorerer maskinerne helt åbenlyst. Nej, kællingen griner ikke.
Farvestrålende døende. Magert eksploderende. Sådan er rundstykket, som skælver af sult.
I skolegården tuder kragen. Kragen, som skælver af kulde, og som er uforklarlig.
Tyveknægten er dømt til at tude utrøsteligt over Pia, fordi tyveknægten er langt bleghvidere end de stirrende hippier.
Tag min rotte, tag min kubistiske rotte, og eksploder tæt ved mig til du hyler.
Farvel, elskede. Jeg magter ikke længere at spytte foragtelig på dig, så nu må du tude mens regnen falder i syndflodsagtige kaskader.

fredag den 11. maj 2012


Når man har noget at sige
Så siger man noget
- Hvad sku' man da ellers sige!?

- Mig (under indflydelse af l'alcool)

mandag den 7. maj 2012

Blyant med de for vildeste overtalelses evner (men manglende evne til at huske ordet "du")


Overskrift for æstetikkens skyld

Jeg undrer mig over, om frisørerne selv har tænkt, at deres job ville være lettere, hvis folk ikke havde ører, eller om det bare er mig. (På den anden side vil de kun være fris uden ørerne, så måske er der en mening med det) (Johannes Møllehave har forresten skrevet en bog om indtryk og udtryk, som jeg desværre ikke havde kontanter til at købe tidligere i dag).

lørdag den 5. maj 2012

Kæl for fanden!

Der er mange ting jeg ikke kan lide ved den moderne krimi-genre, og for at pointere én, vil jeg pointere omslaget på de moderne krimi-bøger. Alt for mange silhuetter og blod i sne og skygger i horisonter og forfatternavne i store sølvbogstaver. Bevares, mit navn skulle også fylde halvdelen af forsiden, hvis resten af forsiden lignede alle andre bøger i hele verden. Men jeg vil skåne jer for at høre mere om mit indestængte had til krimierne, for motivationen til dette indlæg, er nemlig en helt anden.


Navnet er Joe Hill. Det fulde navn er Joseph Hillstrom King. Den King, sågar. Jeg indrømmer gerne med det samme, at forsiden ikke har fået mit pis i kog (selvom jeg stadig vil vove den påstand, at der er mere originalitet og kreativitet gemt bag denne, end samtlige krimibøger i hele verden (og det er pænt mange!), men der er dog stadig kælet for detaljen.


Jeg ved ikke hvor tydeligt man kan se det på billedet, men siderne ligner nogen der er revet (enten midt over eller ud af en anden bog) og der er sågar en smule blæk-smuds på nogen af siderne. Det er en lille ting, men det er da netop sådan en bog med gyser-noveller bør se ud. Det er en lille ting, og netop derfor er det så fantastisk at det er kommet med, fordi der er blevet kælet for detaljen. Jeg finder det opmuntrende at der stadig findes forfattere, der ikke bare slår sig ned med den oplagte og jævne layout-løsning.

fredag den 4. maj 2012

Dante 01


Eventyrerne fortæller os ikke, at dragen ikke eksisterer, men at vi kan besejre den.

tirsdag den 1. maj 2012

Tusind antikvariske


Mine hænder er ru, og mere end papiret
Det blev sagt før jeg blev.
Så gammelt var det forsigtige smil, som dansede på spøgelsestæer over min sarte brandert og det blev 1000 år yngre, fordi det ikke turde andet
Og det var iklædt prætentiøsiteter, som kakofoni, for du skulle ikke se mig
Det var aldrig meningen
Jeg var væk før vi mødtes
Og jeg var grim når jeg forvrængede mit køn i grimasser uden at kny
Vodka har ikke noget med det at gøre
Men jeg snød og bragte skam på mine læber og ord der kun er i luftlommerne i dit hår
Så nu
Kan du puste håret væk fra din egen nakke når du snakker i almindeligheder og tegne nøgne karikaturer af min krop
Tegne på sandpapir efter luftkastelliske modelkonstellationer og samvære med dem
Hvis du da er nået dertil, hvor du gør verber af substantiver
Hvis du da er så rå

Vips musvit, en molevit

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr
Man burde
Plukke fløjlsgræs og ridderspore
Og andre blomster man aldrig har hørt om
Man burde
Sætte sin hat som man vil
Og trække den gamle sweater af (og lad bare skægget stå)
I stedet finder jeg på diverse hooks fra en bred palette af sange, men det er blot en overspringshandling inden jeg igen bukker under for systemet og skriver min engelskstil færdig.

(hvis jeg skruer ned for musikken kan jeg høre fuglefløjt)