Etiketter

alliteration (5) billede (15) bøger (3) citat (5) digt (58) drøm (7) efterår (1) forår (2) gruk (3) indtryk (58) kortprosa (4) krea (6) liste (8) meta (3) musik (7) notits (59) portrætdigt (3) rim (6) sommer (1) sprittusch (1) udtryk (72) vinter (6)

lørdag den 26. januar 2013

Stadighed


Blæs mig et stykke
af din udkårne lykke
lad mig slikke frimærkets nakke
og nakke dig


Du ville stadig være yndig
være varm
være et kært lig, hedenganger
der var engang og stadig er
stadig smiler
ligger i jorden og hviler
lad dit sidste åndedrag
være et blæs

fredag den 18. januar 2013

Lærred


Hvis udenfor er et maleri lige nu, har du glemt at male baggrunden.
Gud?
Hvem maler verden udenfor?
Du har glemt baggrunden.
Himlen er hvid med blot et stuk af gråt og træstubbene står foran i deres frosne vinterfrakker, de går ingen steder i det her vejr.
Det går alt sammen i et, svinder ind i den bundløse baggrund.
En horisontlinje i det mindste!
Gud?
Du har glemt noget.

onsdag den 16. januar 2013


V I G T I G E N O T A T E R (part. 2)

Jeg lavede engang en liste over notater jeg har taget på min telefon i fuldskab, men den er efterhånden håbløst forældet, så damer og herrer, lad mig præsentere for jeg Vigtige Ting Jeg Vil Huske For Evigt part.2


  • Uden at kny
  • Jeg er zebraen i mettes skov :)
  • Tiden går hurtigere når man er fuld
  • Du er skoven i min zebra
  • Jeg har altid min sovepose åben :)
  • Sabine har sidecut på mis-mis, den er peter lundin
  • Mathias menswear og den lave stribe
  • Du går med et ud der ikke... Går
  • Jeg har en zebra på min swag
  • Klør klæg kører med klatten
  • Du klørte med katten
  • En eller anden dag overrasker klør klæg dig
  • Slap'anna
  • Instagram? More like insta-grim
  • Kan du ryge en durum?
  • Nu hvor jeg har taget et par af dine chips, så må du få et dyp i min guaca
  • .husk andreas kys på arm
Zebraerne kan jeg ikke huske, men jeg har tydeligvis været besat af dem.  Klør klæg kan jeg godt huske. Andreas kan jeg ikke huske. 

Nytårsforsæt


  1. Kom udenfor hver dag. Gå en tur eller noget.
  2. Skriv mindst en side hver dag.
  3. Læs hver dag.
  4. Skriv digte igen.

Som i gamle dage

Sluk grammofonen, baby
så vi kan gå i sort/hvid
som i gamle dage
hvor røgcirklerne fra din mund
var lig i farven med min hud
Jeg har altid synes det var mere romantisk
end sephia
som parrene der kysser og tager billeder i spejlet
og bliver insta-grimme på internettet

Læg piben fra dig, darling
så jeg ikke bliver væk i dit røgslør
som i gamle dage
hvor pladerne knitrede,
der var ild i musikken,
verden var altid rød
og er det til stedse