Etiketter

alliteration (5) billede (15) bøger (3) citat (5) digt (58) drøm (7) efterår (1) forår (2) gruk (3) indtryk (58) kortprosa (4) krea (6) liste (8) meta (3) musik (7) notits (59) portrætdigt (3) rim (6) sommer (1) sprittusch (1) udtryk (72) vinter (6)

søndag den 22. september 2013

Kant og jeg

Jeg ville sommetider ønske
at jeg ikke eksisterede
Men ikke
på en selvmorderisk måde
mere på en
Jeg er så træt af at være så meta
agtig måde
For
hvis jeg ikke eksisterede
ville jeg ikke være så pinagtigt
opmærksom på hver gang jeg
skriver ”jeg”
eller siger ”jeg”
eller med fantastiske fagter mimer ”jeg”
men selvfølgelig
hvis jeg ikke var
ville jeg ikke være
men jeg er
altså er jeg
og jeg tænker
altså
lidt for meget over alting
og jeg slog ”eksistens” op
i Den Danske Betydningsordbog
for at komme videre med det her digt
og den gav mig to definitioner
  1. Det at findes eller være til
  2. Dårligt stillet person
Jeg er dårligt stillet
altså er jeg
Jeg kunne godt være stillet
et andet sted
Jeg kunne godt stå
mere fast
Jeg kunne godt gøre mig i stand
og holde stand
indtil alle andre tilstår og først da vil jeg vedstå
at jeg også er
og det er faktisk det eneste
jeg er rigtig god til

Heldigvis kender jeg en mand
der sætter pris på min forstand
(det var slet ikke meningen at det skulle rime)
og som synes mit køn er smukt
han fylder det glas
der repræsenterer mit liv
til det flyder over af fornemme fraser og prætentiøse postulater
som jeg bliver nødt til at slå op
jeg vil så gerne slå op med ham
og være mere mig
som jeg er
uden at være klar over
at jeg aldrig har set mig selv
Jeg har aldrig set mig selv
Kun i refleksioner og fotografier
men jeg har aldrig set mig selv
så hvor meget mig selv kan jeg være
Måske er Kant mere mig
end jeg er
for han ved alt hvad der er værd at vide
eller bare hvordan man formulere sig
så det lyder således
Måske er Kant mere mig
end jeg er
for han er alt jeg tænker på
og jeg plejede ellers
at gå så meget op i personlig
despoti
jeg plejede at være

så egoistisk