Etiketter

alliteration (5) billede (15) bøger (3) citat (5) digt (58) drøm (7) efterår (1) forår (2) gruk (3) indtryk (58) kortprosa (4) krea (6) liste (8) meta (3) musik (7) notits (59) portrætdigt (3) rim (6) sommer (1) sprittusch (1) udtryk (72) vinter (6)

mandag den 10. marts 2014

Pulserende

Jeg har taget pulsen på bloggen og den er hermed erklæret død.

Skulle der stadig være nogen derude, der følger med, så vil jeg foreslå jeg i fremtiden at stalke mig her, hvor planen er at jeg snarest bliver genfødt.

Tak for nu.

fredag den 18. oktober 2013

Bladene falder fra et træ, der ligner himlen
for det er højt og jeg holdt op med at klatre i det for længst.

torsdag den 10. oktober 2013

Poltergejst


Jeg har altid gerne ville være et spøgelse
et poltergeist
Jeg har altid gerne ville hjemsøge
skræmme dig
Få din krop til at ryste i orgasmiske træk
uden at røre dig
Aldrig røre dig
Altid puste dig i nakken
hviskende ord
som fra antikvariske bøger
flygtende fra mine spøgelseslæber
Fugtige
Væggene bliver fugtige
når din svedende krop læner sig
i afmagt op af dem
Flygtige
mine ord er flygtige i din bevidsthed
som et evigt ekko
Altid der
Aldrig der
som et evigt ekko
Altid her
Aldrig her

onsdag den 9. oktober 2013

Mit sidste meta-digt *indsæt dramatisk da da da dum musik*



Invisible: Gianni Motti's Magic Ink, 1989 has drawings made in invisible inkDet kan gøres så
simpelt
Selvfølgelig
et blankt stykke papir
kan vel også være kunst
i dag
Jeg vil bare hellere
gøre noget
for meget
end at efterlade et mærke
der ikke er mit
som det her er
det her er mig
og det er mit sidste meta-digt

Med Gud (og hvem der ellers skulle læse dette) som mit vidne!

Jeg har i dag indgået en pagt med mig selv om, at jeg ALDRIG mere må skrive meta-digte. Dette indlæg står som stedfortræder for at blande blod med mig selv eller et eller andet andet for at vise at jeg er seriøs.

søndag den 22. september 2013

Kant og jeg

Jeg ville sommetider ønske
at jeg ikke eksisterede
Men ikke
på en selvmorderisk måde
mere på en
Jeg er så træt af at være så meta
agtig måde
For
hvis jeg ikke eksisterede
ville jeg ikke være så pinagtigt
opmærksom på hver gang jeg
skriver ”jeg”
eller siger ”jeg”
eller med fantastiske fagter mimer ”jeg”
men selvfølgelig
hvis jeg ikke var
ville jeg ikke være
men jeg er
altså er jeg
og jeg tænker
altså
lidt for meget over alting
og jeg slog ”eksistens” op
i Den Danske Betydningsordbog
for at komme videre med det her digt
og den gav mig to definitioner
  1. Det at findes eller være til
  2. Dårligt stillet person
Jeg er dårligt stillet
altså er jeg
Jeg kunne godt være stillet
et andet sted
Jeg kunne godt stå
mere fast
Jeg kunne godt gøre mig i stand
og holde stand
indtil alle andre tilstår og først da vil jeg vedstå
at jeg også er
og det er faktisk det eneste
jeg er rigtig god til

Heldigvis kender jeg en mand
der sætter pris på min forstand
(det var slet ikke meningen at det skulle rime)
og som synes mit køn er smukt
han fylder det glas
der repræsenterer mit liv
til det flyder over af fornemme fraser og prætentiøse postulater
som jeg bliver nødt til at slå op
jeg vil så gerne slå op med ham
og være mere mig
som jeg er
uden at være klar over
at jeg aldrig har set mig selv
Jeg har aldrig set mig selv
Kun i refleksioner og fotografier
men jeg har aldrig set mig selv
så hvor meget mig selv kan jeg være
Måske er Kant mere mig
end jeg er
for han ved alt hvad der er værd at vide
eller bare hvordan man formulere sig
så det lyder således
Måske er Kant mere mig
end jeg er
for han er alt jeg tænker på
og jeg plejede ellers
at gå så meget op i personlig
despoti
jeg plejede at være

så egoistisk

onsdag den 12. juni 2013

Mine minder


Da jeg var lille var det min store drøm at finde en farve ingen endnu havde fundet endnu, men den endte altid med at blive brun.

Jeg opfandt ingen farver, har muligvis aldrig været Jackson Pollocks mor i et tidligere liv, men jeg overtog verdensherredømmet, og det er også noget at være stolt af.

søndag den 21. april 2013

At være eller ikke at være

Sååååååå. Jeg var fuld og jeg skrev et "digt". Jeg var ganske overbevist om at det godt kunne betale sig at skrive det ned, for det var jo genialt. Det viste sig at jeg tog fejl.

Jeg vil være og jeg vil dø
Det ene afhænger af
det andet


mandag den 8. april 2013

Dit digt

Der er så meget du siger
der ikke er hold i
men en ting kan du sige
en lille ting
den er ikke meget værd
men du kan sige det altid
du kan sige det til alle
at dette er dit digt
at hvor betagende de end var
har jeg glemt farven på dine øjne
men kan føle dine kildrende fingre på min hånd
som var de der stadig
og du kan sige det uden
at blive klandret for det


fredag den 5. april 2013

Læselighed

Det siges der ingen stilhed er
som den når man læser
den er dog ikke
nær så sær
som den efter et uvejr
læs: skænderi
hvor ingen tanker læses
ingen miner
og den første latter leet
klukker krukket
lang tid før stilheden brydes

Ny Etikette

Hvem ville gerne bade påklædt
ved højlys dag
når man kan bade nøgen
om natten
med andre unge, klamme mennesker?
Emma Gad
Vi gider ikke
at adskille etiketter med kommaer
at følge retningslinjer der
peger to skridt frem og et tilbage
vi er blevet for gamle til
ikke at bade nøgne
at holde vejret grammatisk korrekt
Hvem vil ikke gerne være kat
være det nye sort

torsdag den 4. april 2013

Et forsinket vinterdigt

Alting er så frostklart
og tydeligt
når jeg rækker tungen ud
kan jeg smage kulden
som den hænger der i luften
og gør sig til
som fuglene der ikke vil ses
men gerne vil høres
og lade os vide at liver ar frostklart
klar til at vi
klæder os i det
c'est la vie
er det ikke tydeligt
er det ikke nydeligt

lørdag den 26. januar 2013

Stadighed


Blæs mig et stykke
af din udkårne lykke
lad mig slikke frimærkets nakke
og nakke dig


Du ville stadig være yndig
være varm
være et kært lig, hedenganger
der var engang og stadig er
stadig smiler
ligger i jorden og hviler
lad dit sidste åndedrag
være et blæs

fredag den 18. januar 2013

Lærred


Hvis udenfor er et maleri lige nu, har du glemt at male baggrunden.
Gud?
Hvem maler verden udenfor?
Du har glemt baggrunden.
Himlen er hvid med blot et stuk af gråt og træstubbene står foran i deres frosne vinterfrakker, de går ingen steder i det her vejr.
Det går alt sammen i et, svinder ind i den bundløse baggrund.
En horisontlinje i det mindste!
Gud?
Du har glemt noget.