Tusind antikvariske

Mine hænder er ru, og mere end papiret

Det blev sagt før jeg blev.

Så gammelt var det forsigtige smil, som dansede på spøgelsestæer over min sarte brandert og det blev 1000 år yngre, fordi det ikke turde andet

Og det var iklædt prætentiøsiteter, som kakofoni, for du skulle ikke se mig

Det var aldrig meningen

Jeg var væk før vi mødtes

Og jeg var grim når jeg forvrængede mit køn i grimasser uden at kny

Vodka har ikke noget med det at gøre

Men jeg snød og bragte skam på mine læber og ord der kun er i luftlommerne i dit hår

Så nu

Kan du puste håret væk fra din egen nakke når du snakker i almindeligheder og tegne nøgne karikaturer af min krop

Tegne på sandpapir efter luftkastelliske modelkonstellationer og samvære med dem

Hvis du da er nået dertil, hvor du gør verber af substantiver

Hvis du da er så rå