Etiketter

alliteration (5) billede (15) bøger (3) citat (5) digt (58) drøm (7) efterår (1) forår (2) gruk (3) indtryk (58) kortprosa (4) krea (6) liste (8) meta (3) musik (7) notits (59) portrætdigt (3) rim (6) sommer (1) sprittusch (1) udtryk (72) vinter (6)

fredag den 30. december 2011

Påståelse og undskyldelse


Man kan selvfølgelig påstå, at det er meget normalt for kvinder ikke at have nosser og undskylde sig med dette, men det er lidt at skyde sig selv i foden mens man stædigt venter på at vi begge glemmer hinanden.



søndag den 25. december 2011

Obligatorisk julehilsen

I min familie snakker vi ikke sammen
for så kan vi ikke høre hvad de siger i fjernsynet

Et glædeligt jul kan det dog godt blive til
også til jer i internetland.

mandag den 19. december 2011

Jeg har fået en fjer på ;)


Jeg har givet mig selv en fjederham!

På den her hjemmeside som er ret sej.

Og det er ikke fordi at jeg bare vil være sådan en, der deler links og gøgl. Men hallo? Fjederham!

Med dertilhørende python-tunge, for jeg kunne ikke have briller og næb på samme tid, og det ville altså være uforsvarligt af mig at flyve rundt uden briller...

søndag den 18. december 2011

Bagageudlevering

Helle for at stå her til verden forsvinder
At tænke tanken til ende
Og ikke være mere
End mit åndedrag

Tag endelig en forlomme
Kom først til mine Ting
For mit blanke blik er godt nok
Den er god nok
Mit vindue er et spejl
Så jeg ser kun mig selv når jeg ser på mig selv
Og det gør du vel også
Men jeg kan trække vejret endnu
For jeg sagde helle først

fredag den 16. december 2011

Jeg er ingen Piet Hein, men jeg grukker

Du skylder mig en øl
Men giv mig den ej
Thi den er min undskyldning
For at snakke med dig

- - -

Bogstavelighed er når du
Knepper mig bagfra og kalder mig Svend
Bare fordi jeg sagde du sku'
Hvis jeg gik hen og bed negle igen

- - - 

Jeg er normalt ret glad for mig selv
Men jeg har aldrig lært at fløjte
Så jeg bliver usikker og ringer til dig
For sex er selvtillid på sprøjte
Og når jeg en dag kommer i tanke om
At jeg heller ikke kan skøjte
Er det blevet tid til mit næste fix
Thi derfor er jeg en tøjte

onsdag den 14. december 2011

Udtryk

Jeg synes den her knap er lidt genial. En knap med udtryk. Den har på en eller anden snørklet måde været min inspiration til den her blog, fordi den er et udtryk, der har gjort indtryk på mig. Den har affødt mange tanker i min i forvejen konfuse tankegang. Trykker man bare på knappen, og så kommer der et udtryk? Er det et udtryk som "har man hørt en loppe gø?", eller er det mere et udtryk som et stykke kunst, der prøver at udtrykke noget? Og hvad betyder nøglen? Åbner den en dør ind til en verden af udtryk, en slags Narnia for kunstnere? Bliver jeg en bedre digter hvis jeg trykker på knappen?

Efter 1½ års konfus tænkning og latterlige konspirationsteorier, fandt jeg ud af hvad knappen gjorde.
De automatiske døre på skolen lukker nemlig på et tidspunkt. Hvis man trykker på knappen, så åbner de og man kan komme ud.
Udtryk betyder "tryk for at komme ud".

Små ting

Jeg kunne se det allerede da den drejede om hjørnet, selvom jeg troede det bare var noget med lyset. Men den var god nok - buschaufføren havde nissehue på. Og han var flink, som man forventer af en mand med nissehue. Han talte ikke mine penge, men gik bare ud fra at jeg havde to-kroner nok. Eller måske har han bare kørt så meget, at han tæller på gefühlen.
Han kørte godt i hvert fald. Han kørte forbi en mor, der stod med en barnevogn. I barnevognen sad der et barn, og ved siden af barnevognen stod der et barn. Moren var stoppet op for at pudse næse, og drengen ved siden af barnevognen vinkede til bussen da den kørte forbi. Og han så glad ud, virkelig glad, som var det julemandens slæde og ikke bussen, der var kørt forbi. Og det kunne det vel ligeså godt have været. Chaufføren havde trods alt nissehue på.
Det var i hvert fald en virkelig god bustur.

søndag den 11. december 2011

Linjeafstand og kaj-kager

Har skrevet to siders SRP på 5 sekunder. 1½ linjeafstand, b'byh!
Derfor har jeg tid (dog ikke overskud) til at skrive blog. Undskylder i stedet den forfærdelig SRP timing og samtidig vil jeg underholde med et billed af en kaj-kage med store læber (det var oprindeligt en nissehue):


onsdag den 7. december 2011

Hvis fjederham?

I 1969 stod der en mærkværdig mand på Strøget. Han solgte et skrift kaldet "Hindbærbrus og kragetæer", der var skrevet af 7-13 årige, der knap havde lært alfabetet. Mange mente måske at manden var en smule, ja, småtosset. Manden selv mente at børn skulle have lov at skrive med deres egne ord, at stavning var ligegyldigt og hovedsagen var at det skulle blive betydningsfuldt at skrive. Manden fortsatte med dette indtil '73, da hans holdning blev alment anerkendt. Han hed Otto Sigvaldi og var iført noget der lignede et papegøjekostume.
Jeg har først læst om ham i dag, men jeg vidste med det samme, at ham - ham kunne jeg godt lide.
Men det skal ikke handle om Ottos fjederham, det skal handle om min.
Germand Gladensvend havde også en fjederham, men ham skal det endnu mindre handle om, på trods af at han var den første, der lærte mig udtrykket.
Men nu har jeg fået min egen fjederham. Det skal handle om min fjederham, min kreative flugt fra hverdagen, mine indtryk og udtryk og påtryk og lufttryk og ønske om tryg forsikring og kamp for at lege med ordene.
Velkommen til Nannas Fjederham.