Etiketter

alliteration (5) billede (15) bøger (3) citat (5) digt (58) drøm (7) efterår (1) forår (2) gruk (3) indtryk (58) kortprosa (4) krea (6) liste (8) meta (3) musik (7) notits (59) portrætdigt (3) rim (6) sommer (1) sprittusch (1) udtryk (72) vinter (6)

fredag den 22. juni 2012

Undskyld jeg er corny

Da jeg læste op til dansk, fandt jeg denne gamle opgave:

       Skriv et digt på 8 vers (uden rim)
       Du skal bruge ordet ”jeg” mindst en gang
       Vælg mellem følgende to titler:
      Vintersol
      Måneskinsnat
       Brug så mange troper som du kan


Og besluttede mig for at løse den:


Måneskinsnat
Dine øjne er månen
Har jeg ikke sagt nok?
Eller skal dyden stå rettergang
Skal lyset bekende
At det oftest er dagen,
Der spiser natten
Ved træernes tinde
Når du ser på mig

Regnfuld fredag

Ting jeg kunne gøre på en regnfuld fredag, hvor jeg faktisk har lyst til at lave NOGET:
- Støvsuge (hvis ikke mor havde gjort det i går)
- Endelig få ryddet op i mine sko (som mor har plaget om så længe (og gjorde i går))
Støve af på mit værelse (selvom nej)
- Spille blokfløjte
- Skrive digte
- Opfinde en anti regndans
- Læse op til historie (selvom nej)
- Gå rastløst rundt og fundere over om Roskilde Reunion bliver til noget i eftermiddag
- Se en hel sæson af Doctor Who (ku' godt! (dog er det ikke rigtig NOGET))
- Spise alle mine søsters Cookies og bygge et fort så jeg er forberedt på hendes reaktion når hun kommer hjem
- Bygge et fort, for sjov!
- Finger maling!
- Tage i børnehave?
- Lave lister?

onsdag den 20. juni 2012

Børnehave

Jeg mener, at når de kriminelle er så barnlige at lege helle på Christiania, så er løsningen, at politiet holder udkig lige udenfor, og hvis de så ser en af de kriminelle, kan de bare råbe "En to tre krone for Flæske-John!". 

Den regel må helt klart holde.

søndag den 17. juni 2012

Mit vue på sport

Jeg bryder mig ikke om den måde Sport omtaler alting i ubestemt ental. Vi spiller mod et tysk landshold, der bla bla, vi har en stærk Christian Poulsen, som bla bla. Til gengæld kan jeg godt lide at se Portugals kampe, især når de spiller over på Nani (fordi det lyder som punani).
Jeg holder heller ikke med Danmark (et Danmark), men i højere grad enkelte individer på holdet (et hold). Jeg vil gerne have at Christian Poulsen (en af dem) eller Krohn-Dehli (igen, bare en af dem) scorer, men hvis en potentiel dansk sejr udelukkende er baseret på mål (et mål) fra en Bendtner, så opfatter jeg det som et (personligt) nederlag.

onsdag den 13. juni 2012

(fortsat) Jeg kan ikke engang finde ud af at bestille tid hos tandlægen

Der var engang en pige, der havde svært ved at bestille en tid hos tandlægen. Da det endelig lykkedes hende, og dagen for tiden oprandt, havde pigen beklagevis også svært ved at huske førnævnte tid, og mødte derfor ikke til den.
Senere meldte pigen sig som blod-donor, men havde i dette tilfælde også svært ved at få en tid bestilt. Da det endelig lykkedes hende, og dagen for tiden oprandt, måtte lægerne på fjerde sal på sygehuset i Viborg, ligesom tandlægerne, vente forgæves på det smukke ansigt, der aldrig dukkede op.
Da der i begge tilfælde har været en kalender involveret, kan det være svært at gennemskue, hvad der har lagt til grunde for disse forglemmelser. Et lille indblik i pigens psyke vil muligvis afslører, at forglemmelserne beror i en irrationel frygt for autoritetsfigurer af den medicinske slags. Denne frygt er dog intet sammenlignet med pigens frygt for aldrig at få succes, da hun ikke engang kan finde ud af at bestille og dukke op til en tid hos tandlægen/blodbanken.

søndag den 10. juni 2012

& bogstavet = S


Kærlighed i en skraldespand
Synger Sune og Sharin
Og salsa danser min kusine
Mens jeg snubler over ubundne snørebånd
Snubler, til jeg en dag lander
I armene af succes
Håber man, selvfølgelig
Skrivende i faldet
Skrivende i hvert fald og tilfælde
Sindsygt at besinde sig på den udvej
Den sti jeg tager
Sandfærdigt at se spejlet
Tage den slutning for sig
Den sti jeg tager
Og de vokaler jeg har
Smidt ud

torsdag den 7. juni 2012

R.I.P.

"Living at risk is jumping off the cliff 
and building your wings on the way down."

"I don't believe in being serious about anything. 
I think life is to serious to be taken seriously."

"Don't think. Thinking is the enemy of creativity. 
It's self-conscious, and anything self-conscious is lousy. 
You can't try to do things. You simply must do things."

"Every morning I jump out of bed and step on a landmine. 
The landmine is me.
After the explosion, 
I spent the rest of the day putting the pieces together."

"If you dream the proper dreams,
 and share the myths with people, 
they will want to grow up to be like you."


“I have never listened to anyone who criticized 

my taste in space travel, sideshows or gorillas. 
When this occurs, 
I pack up my dinosaurs and leave the room.”  

“We are cups, constantly and quietly being filled. 
The trick is, knowing how to tip ourselves over 
and let the beautiful stuff out.”  

“Anything you dream is fiction, 
and anything you accomplish is science, 
the whole history of mankind is nothing but science fiction. ”  

“Insanity is relative. 
It depends on who has who locked in what cage. ”  


"I don't try to describe the future. 
I try to prevent it."


- Ray Bradbury

Vi, verden, mistede, selon moi, et geni for et par dage siden. Jeg har ikke forsøgt vildt meget på at sortere i hans citater, men nu er det ude af mit system.

tirsdag den 5. juni 2012

Blodomløb


Min lillefinger snurrer
For mit blod er ikke så vigtigt
Netop der
Den er hele min krop
Og du er i den
Og du er en serie af modvillige orgasmiske træk i underlivet
Den lugt jeg skal sove i
I nat
I går
Var havet udenfor dit vindue
Men i dag er det et træ, der er et monster, og vinden giver den masker på
Og andre gange er det bare fordi jeg har ligget på min arm lidt for længe.