Medmindre
jeg tager helt fejl
er tomgang når man tager et skridt
og mellemrummet er tomt og fuldt
af alle de håbløse ord du sagde
om håb
mens man måbende betragter en andens liv
der er en smule lig
dit dagdrømmeri
som fletter fingre med følelsen af
fakta kontra fiktion
med jazz-kontrabasser der oser
af netop den vigør der bedst
udgør dit livs soundtrack
som ingen endnu ænser
eller nænner at leve.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar