Afmærkning

(fusionerede og fornyede, gamle digte:)

Jeg putter læbestift på den
hånd jeg plejer at skrive med,
så jeg kan genkende den.
Jeg vil hellere stå på hovedet
Bare omvendt
når alle andre ændrer sig,
For jeg har ikke fire arme
til at gøre det her
og det her
på samme tid

Og
Så kan jeg være et tog
Fut fut
hiver jeg efter vejret
Fut fut
hiver jeg
Mens talen, den kropper
i tomme talebobler
der gnider sig mod mig
og bliver så ganske nubret
Så ganske udhvisket