Egentlig

Jeg har bidt et hjørne af min notesbog

Og der var ord i det hjørne

De var ikke gode

Men nu er de et digt

For de minder mig om den kakofoni

Jeg så ophøjet har undgået

Jeg så skamløst har skambidt

Jeg så et egern engang

Jeg havde en process

Af den prætentiøse slags

Ligesom ordet selv

I virkeligheden skulle jeg ligge ret stille

I ret lang tid

Før egernet rettede mig

Og dengang var det klart