Hvis fjederham?

I 1969 stod der en mærkværdig mand på Strøget. Han solgte et skrift kaldet "Hindbærbrus og kragetæer", der var skrevet af 7-13 årige, der knap havde lært alfabetet. Mange mente måske at manden var en smule, ja, småtosset. Manden selv mente at børn skulle have lov at skrive med deres egne ord, at stavning var ligegyldigt og hovedsagen var at det skulle blive betydningsfuldt at skrive. Manden fortsatte med dette indtil '73, da hans holdning blev alment anerkendt. Han hed Otto Sigvaldi og var iført noget der lignede et papegøjekostume.
Jeg har først læst om ham i dag, men jeg vidste med det samme, at ham - ham kunne jeg godt lide.
Men det skal ikke handle om Ottos fjederham, det skal handle om min.
Germand Gladensvend havde også en fjederham, men ham skal det endnu mindre handle om, på trods af at han var den første, der lærte mig udtrykket.
Men nu har jeg fået min egen fjederham. Det skal handle om min fjederham, min kreative flugt fra hverdagen, mine indtryk og udtryk og påtryk og lufttryk og ønske om tryg forsikring og kamp for at lege med ordene.
Velkommen til Nannas Fjederham.