Bladene falder fra et træ, der ligner himlen
for det er højt og jeg holdt op med at klatre i det for længst.

Poltergejst

Jeg har altid gerne ville være et spøgelse

et poltergeist

Jeg har altid gerne ville hjemsøge

skræmme dig

Få din krop til at ryste i orgasmiske træk

uden at røre dig

Aldrig røre dig

Altid puste dig i nakken

hviskende ord

som fra antikvariske bøger

flygtende fra mine spøgelseslæber

Fugtige

Væggene bliver fugtige

når din svedende krop læner sig

i afmagt op af dem

Flygtige

mine ord er flygtige i din bevidsthed

som et evigt ekko

Altid der

Aldrig der

som et evigt ekko

Altid her

Aldrig her

Mit sidste meta-digt *indsæt dramatisk da da da dum musik*

Det kan gøres så
simpelt
Selvfølgelig
et blankt stykke papir
kan vel også være kunst
i dag
Jeg vil bare hellere
gøre noget
for meget
end at efterlade et mærke
der ikke er mit
som det her er
det her er mig
og det er mit sidste meta-digt

Kant og jeg

Jeg ville sommetider ønske

at jeg ikke eksisterede

Men ikke

på en selvmorderisk måde

mere på en

Jeg er så træt af at være så meta

agtig måde

For

hvis jeg ikke eksisterede

ville jeg ikke være så pinagtigt

opmærksom på hver gang jeg

skriver ”jeg”

eller siger ”jeg”

eller med fantastiske fagter mimer ”jeg”

men selvfølgelig

hvis jeg ikke var

ville jeg ikke være

men jeg er

altså er jeg

og jeg tænker

altså

lidt for meget over alting

og jeg slog ”eksistens” op

i Den Danske Betydningsordbog

for at komme videre med det her digt

og den gav mig to definitioner

1. Det at findes eller være til
2. Dårligt stillet person

Jeg er dårligt stillet

altså er jeg

Jeg kunne godt være stillet

et andet sted

Jeg kunne godt stå

mere fast

Jeg kunne godt gøre mig i stand

og holde stand

indtil alle andre tilstår og først da vil jeg vedstå

at jeg også er

og det er faktisk det eneste

jeg er rigtig god til

Heldigvis kender jeg en mand

der sætter pris på min forstand

(det var slet ikke meningen at det skulle rime)

og som synes mit køn er smukt

han fylder det glas

der repræsenterer mit liv

til det flyder over af fornemme fraser og prætentiøse postulater

som jeg bliver nødt til at slå op

jeg vil så gerne slå op med ham

og være mere mig

som jeg er

uden at være klar over

at jeg aldrig har set mig selv

Jeg har aldrig set mig selv

Kun i refleksioner og fotografier

men jeg har aldrig set mig selv

så hvor meget mig selv kan jeg være

Måske er Kant mere mig

end jeg er

for han ved alt hvad der er værd at vide

eller bare hvordan man formulere sig

så det lyder således

Måske er Kant mere mig

end jeg er

for han er alt jeg tænker på

og jeg plejede ellers

at gå så meget op i personlig

despoti

jeg plejede at være

så egoistisk

Mine minder

Da jeg var lille var det min store drøm at finde en farve ingen endnu havde fundet endnu, men den endte altid med at blive brun.

Jeg opfandt ingen farver, har muligvis aldrig været Jackson Pollocks mor i et tidligere liv, men jeg overtog verdensherredømmet, og det er også noget at være stolt af.

Dit digt

Der er så meget du siger

der ikke er hold i
men en ting kan du sige
en lille ting
den er ikke meget værd
men du kan sige det altid
du kan sige det til alle
at dette er dit digt
at hvor betagende de end var
har jeg glemt farven på dine øjne
men kan føle dine kildrende fingre på min hånd
som var de der stadig
og du kan sige det uden
at blive klandret for det

Læselighed

Det siges der ingen stilhed er
som den når man læser
den er dog ikke
nær så sær
som den efter et uvejr
læs: skænderi
hvor ingen tanker læses
ingen miner
og den første latter leet
klukker krukket
lang tid før stilheden brydes

Ny Etikette

Hvem ville gerne bade påklædt
ved højlys dag
når man kan bade nøgen
om natten
med andre unge, klamme mennesker?
Emma Gad
Vi gider ikke
at adskille etiketter med kommaer
at følge retningslinjer der
peger to skridt frem og et tilbage
vi er blevet for gamle til
ikke at bade nøgne
at holde vejret grammatisk korrekt
Hvem vil ikke gerne være kat
være det nye sort

Et forsinket vinterdigt

Alting er så frostklart
og tydeligt
når jeg rækker tungen ud
kan jeg smage kulden
som den hænger der i luften
og gør sig til
som fuglene der ikke vil ses
men gerne vil høres
og lade os vide at liver ar frostklart
klar til at vi
klæder os i det
c'est la vie
er det ikke tydeligt
er det ikke nydeligt

Stadighed

Blæs mig et stykke

af din udkårne lykke

lad mig slikke frimærkets nakke

og nakke dig

dø

Du ville stadig være yndig

være varm

være et kært lig, hedenganger

der var engang og stadig er

stadig smiler

ligger i jorden og hviler

lad dit sidste åndedrag

være et blæs

Lærred

Hvis udenfor er et maleri lige nu, har du glemt at male baggrunden.

Gud?

Hvem maler verden udenfor?

Du har glemt baggrunden.

Himlen er hvid med blot et stuk af gråt og træstubbene står foran i deres frosne vinterfrakker, de går ingen steder i det her vejr.

Det går alt sammen i et, svinder ind i den bundløse baggrund.

En horisontlinje i det mindste!

Gud?

Du har glemt noget.

Som i gamle dage

Sluk grammofonen, baby
så vi kan gå i sort/hvid
som i gamle dage
hvor røgcirklerne fra din mund
var lig i farven med min hud
Jeg har altid synes det var mere romantisk
end sephia
som parrene der kysser og tager billeder i spejlet
og bliver insta-grimme på internettet

Læg piben fra dig, darling
så jeg ikke bliver væk i dit røgslør
som i gamle dage
hvor pladerne knitrede,
der var ild i musikken,
verden var altid rød
og er det til stedse

Jeg står på stregen
når jeg burde sniffe den
og suge marven ud af livet
som i filmen
hvor de står på bordene
når de burde sniffe dem

Jeg står på stilke
og jeg giver line
firer snoren ned gennem krattet
som Rapunsel
minus håret og tårnet
som enhver anden
der redder nogen fra et hul

O' Captain, my captain
grib dagen og grib mig
når bordet ikke længere holder

Ugledigt

For mig
har du en uglerede i håret
når du går
det er usmageligt
                   denne redelighed
at du ikke er dig/
ham der giver mig
                    /sex
skylden for reden

Uglerne i mosen skruer dig løs
når jeg benægter dig
den sidste godte
                     sex
så ingen aner uråd
om din kådheds stejle libido
selv når mosekonen ikke brygger
                     er våd

For mig
er der noget ugleset ved dig
og de lyde du får mig til at hyle
om natten og de noctale
holder øje
holder på hat og briller
der dugger
                      sex
Men hvad er jeg for dig

Døgenigt

Medmindre
jeg tager helt fejl
er tomgang når man tager et skridt
og mellemrummet er tomt og fuldt
af alle de håbløse ord du sagde
om håb
mens man måbende betragter en andens liv
der er en smule lig
dit dagdrømmeri
som fletter fingre med følelsen af
fakta kontra fiktion
med jazz-kontrabasser der oser
af netop den vigør der bedst
udgør dit livs soundtrack
som ingen endnu ænser
eller nænner at leve.

Afmærkning

(fusionerede og fornyede, gamle digte:)

Jeg putter læbestift på den
hånd jeg plejer at skrive med,
så jeg kan genkende den.
Jeg vil hellere stå på hovedet
Bare omvendt
når alle andre ændrer sig,
For jeg har ikke fire arme
til at gøre det her
og det her
på samme tid

Og
Så kan jeg være et tog
Fut fut
hiver jeg efter vejret
Fut fut
hiver jeg
Mens talen, den kropper
i tomme talebobler
der gnider sig mod mig
og bliver så ganske nubret
Så ganske udhvisket

Har hun virkelig været så tæt på en elg?

Hvordan er det at være konge

når man ikke har noget folk

Og folket bare er

folk

Er det koldt på toppen

Det er slet ikke

toppen

Mine lunger hoster fornærmelser

af alt

i en radius

der svæver væk

uden at forsvinde og

lade mig være

Lad mig være

Hvad end

jeg er

Adele Marie Rannes

nærhed

Han går for meget op i verden
hvor ejendommeligt af ham
at han hellere vil penetrere
fattigdom og ulighed med en
altopløsende kniv
når ingen går op i ham
for han går ikke op i nogen

Tigermor

For nogen er det her

det eneste øjeblik

i verden

Uden at dvæle ved det

så kvæler du jo

barnet

og selv skævøjerne vil se

skævt til dig mens de

tæver dig blå for

gul(d) er forbeholdt dem

Du gode gud

Den evige ære er

hurtigt glemt

Er jeg den eneste

der bedre kan huske dengang

hvor Skratskratteratskramskiumskrat

fik hende prinsessen

med det lange navn

Ung i øjeblikket før dommedag

Jeg er oftest patetisk poetisk

og sjældent så udenom profetisk som

spåkonerne der snyder foran i køen

og rallende praler om alt den

oralsex de har med oraklet

deres munde ovale for stedse

o åh åh

ÅH

Nostradamus var deres kælling

og han så den ikke komme

Nostradamus sad i Notre Dame

VORES dame

men jeg føler mig ikke talt ned til

nedtællingen rager mig