Dit digt

Der er så meget du siger

der ikke er hold i
men en ting kan du sige
en lille ting
den er ikke meget værd
men du kan sige det altid
du kan sige det til alle
at dette er dit digt
at hvor betagende de end var
har jeg glemt farven på dine øjne
men kan føle dine kildrende fingre på min hånd
som var de der stadig
og du kan sige det uden
at blive klandret for det

Lina er stolt af sig selv, tror jeg.

Infernal er blevet til Paw & Lina, og de synger på dansk. Og jeg ved ikke hvad jeg synes, men jeg tror bestemt at vi kan takke Toppen af Poppen for denne ændring.

Fodfæste

I know, I know, jeg er ikke ligefrem verdens mest stabile blogger, men nu hvor gym er overstået og jeg har haft sidste dag på biblo, mangler jeg pludselig lidt fodfæste. Faktisk mangler jeg meget fodfæste. Og min mor synes at min krop er smuk som den er, og jeg ved ikke om den kommentar burde forurolige mig lidt, selvom den blot er et led i min mors så-lad-dog-være-med-at-få-en-tattoveringskampagne.
For nu, her er mit aftenens soundtrack (Lana del Rey møder Vanessa Paradis-igt):

Sideways

Jeg hørte den her sang rigtig meget for ca. et par år siden, og glemte sidenhen alt om den.
Men for nyligt så jeg filmen Ghost Town, hvor den blev spillet, og den slog mig hårdere end den nogensinde har slået mig før.
Endnu engang har jeg svært ved at holde op med at lytte til den. Konstanse.

Teori

En sjov ting at tænke på under en koncert, er teorien om at de forvrængede ansigter musikerne laver mens de står på scenen, er direkte proportionel med de ansigter de laver under samleje. Det giver konceptet "intim-koncert" et helt nyt aspekt. Det er desuden ekstra interessant hvis tanken om at føde guitaristens børn før har strejfet en.
Om koncerten med Quick Quick Obey i fredags gjorde indtrykket til dette indlæg vil jeg ikke udtale mig om, men jeg har ladet mig fortælle at de ikke har noget imod hvis man lige lytter til deres musik (eller stalker dem på facebook (ikke fordi jeg har gjort det fordi jeg synes bassisten og trommeslageren ligner hinanden (men det synes jeg stadig lidt de gør)))

Poetisk Retfærdighed

En bastard der har sin faders horn

Moren var en enhjørning   

                      Men det er der ingen der ser

Når de hører gruset i hans stemme

Eller heksen i hans øjne

Selvom han danser hver gang, hver gang

Og det er ret ofte

Men ikke særlig elegant

Nej,

                      Han er i højere grad en skurk

Intimiderende, du ved

Fordi han leger med bad boys

                      Og siger motherfucker

Eller shit

Og så er han bare dragen på væggen

Der ser dig drømme om ham

For sådan er hans moves.

Du glemmer at han kan smile.

Svensk Jesus BABY!

en masse svensk jeg ikke forstår BABY!

mere svensk jeg ikke forstår BABY!

en længere mængde svensk jeg ikke forstår BABY!

Jeg blev taket på sengen BABY!

någon og uforståeligt igen BABY!

og endnu en af de lange svenske BABY!