Etiketter

alliteration (5) billede (15) bøger (3) citat (5) digt (58) drøm (7) efterår (1) forår (2) gruk (3) indtryk (58) kortprosa (4) krea (6) liste (8) meta (3) musik (7) notits (59) portrætdigt (3) rim (6) sommer (1) sprittusch (1) udtryk (72) vinter (6)
Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag

mandag den 8. april 2013

Dit digt

Der er så meget du siger
der ikke er hold i
men en ting kan du sige
en lille ting
den er ikke meget værd
men du kan sige det altid
du kan sige det til alle
at dette er dit digt
at hvor betagende de end var
har jeg glemt farven på dine øjne
men kan føle dine kildrende fingre på min hånd
som var de der stadig
og du kan sige det uden
at blive klandret for det


torsdag den 9. august 2012

Lina er stolt af sig selv, tror jeg.

Infernal er blevet til Paw & Lina, og de synger på dansk. Og jeg ved ikke hvad jeg synes, men jeg tror bestemt at vi kan takke Toppen af Poppen for denne ændring.



lørdag den 28. juli 2012

Fodfæste

I know, I know, jeg er ikke ligefrem verdens mest stabile blogger, men nu hvor gym er overstået og jeg har haft sidste dag på biblo, mangler jeg pludselig lidt fodfæste. Faktisk mangler jeg meget fodfæste. Og min mor synes at min krop er smuk som den er, og jeg ved ikke om den kommentar burde forurolige mig lidt, selvom den blot er et led i min mors så-lad-dog-være-med-at-få-en-tattoveringskampagne.
For nu, her er mit aftenens soundtrack (Lana del Rey møder Vanessa Paradis-igt):


onsdag den 18. juli 2012

Sideways

Jeg hørte den her sang rigtig meget for ca. et par år siden, og glemte sidenhen alt om den.
Men for nyligt så jeg filmen Ghost Town, hvor den blev spillet, og den slog mig hårdere end den nogensinde har slået mig før.
Endnu engang har jeg svært ved at holde op med at lytte til den. Konstanse.


søndag den 29. april 2012

Teori

En sjov ting at tænke på under en koncert, er teorien om at de forvrængede ansigter musikerne laver mens de står på scenen, er direkte proportionel med de ansigter de laver under samleje. Det giver konceptet "intim-koncert" et helt nyt aspekt. Det er desuden ekstra interessant hvis tanken om at føde guitaristens børn før har strejfet en.
Om koncerten med Quick Quick Obey i fredags gjorde indtrykket til dette indlæg vil jeg ikke udtale mig om, men jeg har ladet mig fortælle at de ikke har noget imod hvis man lige lytter til deres musik (eller stalker dem på facebook (ikke fordi jeg har gjort det fordi jeg synes bassisten og trommeslageren ligner hinanden (men det synes jeg stadig lidt de gør)))


tirsdag den 14. februar 2012

Poetisk Retfærdighed

En bastard der har sin faders horn
Moren var en enhjørning   
                      Men det er der ingen der ser
Når de hører gruset i hans stemme
Eller heksen i hans øjne
Selvom han danser hver gang, hver gang
Og det er ret ofte
Men ikke særlig elegant
Nej,
                      Han er i højere grad en skurk
Intimiderende, du ved
Fordi han leger med bad boys
                      Og siger motherfucker
Eller shit
Og så er han bare dragen på væggen
Der ser dig drømme om ham
For sådan er hans moves.


Du glemmer at han kan smile.

lørdag den 21. januar 2012

Svensk Jesus BABY!

en masse svensk jeg ikke forstår BABY!
mere svensk jeg ikke forstår BABY!
en længere mængde svensk jeg ikke forstår BABY!

Jeg blev taket på sengen BABY!
någon og uforståeligt igen BABY!
og endnu en af de lange svenske BABY!