Etiketter

alliteration (5) billede (15) bøger (3) citat (5) digt (58) drøm (7) efterår (1) forår (2) gruk (3) indtryk (58) kortprosa (4) krea (6) liste (8) meta (3) musik (7) notits (59) portrætdigt (3) rim (6) sommer (1) sprittusch (1) udtryk (72) vinter (6)
Viser opslag med etiketten indtryk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indtryk. Vis alle opslag

fredag den 18. oktober 2013

Bladene falder fra et træ, der ligner himlen
for det er højt og jeg holdt op med at klatre i det for længst.

onsdag den 9. oktober 2013

Mit sidste meta-digt *indsæt dramatisk da da da dum musik*



Invisible: Gianni Motti's Magic Ink, 1989 has drawings made in invisible inkDet kan gøres så
simpelt
Selvfølgelig
et blankt stykke papir
kan vel også være kunst
i dag
Jeg vil bare hellere
gøre noget
for meget
end at efterlade et mærke
der ikke er mit
som det her er
det her er mig
og det er mit sidste meta-digt

onsdag den 12. juni 2013

Mine minder


Da jeg var lille var det min store drøm at finde en farve ingen endnu havde fundet endnu, men den endte altid med at blive brun.

Jeg opfandt ingen farver, har muligvis aldrig været Jackson Pollocks mor i et tidligere liv, men jeg overtog verdensherredømmet, og det er også noget at være stolt af.

mandag den 8. april 2013

Dit digt

Der er så meget du siger
der ikke er hold i
men en ting kan du sige
en lille ting
den er ikke meget værd
men du kan sige det altid
du kan sige det til alle
at dette er dit digt
at hvor betagende de end var
har jeg glemt farven på dine øjne
men kan føle dine kildrende fingre på min hånd
som var de der stadig
og du kan sige det uden
at blive klandret for det


fredag den 18. januar 2013

Lærred


Hvis udenfor er et maleri lige nu, har du glemt at male baggrunden.
Gud?
Hvem maler verden udenfor?
Du har glemt baggrunden.
Himlen er hvid med blot et stuk af gråt og træstubbene står foran i deres frosne vinterfrakker, de går ingen steder i det her vejr.
Det går alt sammen i et, svinder ind i den bundløse baggrund.
En horisontlinje i det mindste!
Gud?
Du har glemt noget.

onsdag den 16. januar 2013


Som i gamle dage

Sluk grammofonen, baby
så vi kan gå i sort/hvid
som i gamle dage
hvor røgcirklerne fra din mund
var lig i farven med min hud
Jeg har altid synes det var mere romantisk
end sephia
som parrene der kysser og tager billeder i spejlet
og bliver insta-grimme på internettet

Læg piben fra dig, darling
så jeg ikke bliver væk i dit røgslør
som i gamle dage
hvor pladerne knitrede,
der var ild i musikken,
verden var altid rød
og er det til stedse

onsdag den 26. september 2012

Jeg står på stregen
når jeg burde sniffe den
og suge marven ud af livet
som i filmen
hvor de står på bordene
når de burde sniffe dem

Jeg står på stilke
og jeg giver line
firer snoren ned gennem krattet
som Rapunsel
minus håret og tårnet
som enhver anden
der redder nogen fra et hul

O' Captain, my captain
grib dagen og grib mig
når bordet ikke længere holder

tirsdag den 14. august 2012

Har hun virkelig været så tæt på en elg?


Hvordan er det at være konge
når man ikke har noget folk
Og folket bare er
folk

Er det koldt på toppen
Det er slet ikke
toppen
Mine lunger hoster fornærmelser
af alt
i en radius
der svæver væk
uden at forsvinde og
lade mig være
Lad mig være
Hvad end
jeg er
Adele Marie Rannes

torsdag den 9. august 2012

Lina er stolt af sig selv, tror jeg.

Infernal er blevet til Paw & Lina, og de synger på dansk. Og jeg ved ikke hvad jeg synes, men jeg tror bestemt at vi kan takke Toppen af Poppen for denne ændring.



tirsdag den 7. august 2012

Tigermor


For nogen er det her
det eneste øjeblik
i verden
Uden at dvæle ved det
så kvæler du jo
barnet
og selv skævøjerne vil se
skævt til dig mens de
tæver dig blå for
gul(d) er forbeholdt dem
Du gode gud
Den evige ære er
hurtigt glemt
Er jeg den eneste
der bedre kan huske dengang
hvor Skratskratteratskramskiumskrat
fik hende prinsessen
med det lange navn

lørdag den 28. juli 2012

Fodfæste

I know, I know, jeg er ikke ligefrem verdens mest stabile blogger, men nu hvor gym er overstået og jeg har haft sidste dag på biblo, mangler jeg pludselig lidt fodfæste. Faktisk mangler jeg meget fodfæste. Og min mor synes at min krop er smuk som den er, og jeg ved ikke om den kommentar burde forurolige mig lidt, selvom den blot er et led i min mors så-lad-dog-være-med-at-få-en-tattoveringskampagne.
For nu, her er mit aftenens soundtrack (Lana del Rey møder Vanessa Paradis-igt):


onsdag den 18. juli 2012

Min version af grønne fingre

Jeg er begyndt at få lidt orden på mine hama-perler:


Så nu har jeg fundet min indre krea-blogger frem for at belære jeg alle om hvordan man let kan anskaffe sig en plante, som ikke behøver grønne fingre for at blive holdt i live:



Sideways

Jeg hørte den her sang rigtig meget for ca. et par år siden, og glemte sidenhen alt om den.
Men for nyligt så jeg filmen Ghost Town, hvor den blev spillet, og den slog mig hårdere end den nogensinde har slået mig før.
Endnu engang har jeg svært ved at holde op med at lytte til den. Konstanse.


tirsdag den 17. juli 2012

Dingdingdingdingdingdingdingding

Jeg har nået et punkt i mit liv, hvor lyden af is-bilen er røv-irriterende.

torsdag den 12. juli 2012

Testamente

Jeg håber virkelig at jeg når at blive rig inden jeg dør, så jeg i mit testamente kan skrive noget i retning af:

"Hele min formue skal gå til en fuldstændig og helt igennem tilfældig person. Denne fuldstændige og helt igennem tilfældige person skal høre om sin arv i en e-mail, og skal for at modtage arven donere 1000 kr. til min fond (som jeg i mellemtiden har oprettet). Reagerer denne fuldstændigt og helt igennem tilfældige person ikke på mailen indenfor en måned, bliver mailen videresendt til en ny fuldstændig og helt igennem tilfældig person, og denne procedure gentages indtil min formue er blevet givet videre."

fredag den 22. juni 2012

Undskyld jeg er corny

Da jeg læste op til dansk, fandt jeg denne gamle opgave:

•       Skriv et digt på 8 vers (uden rim)
•       Du skal bruge ordet ”jeg” mindst en gang
•       Vælg mellem følgende to titler:
–      Vintersol
–      Måneskinsnat
•       Brug så mange troper som du kan


Og besluttede mig for at løse den:


Måneskinsnat
Dine øjne er månen
Har jeg ikke sagt nok?
Eller skal dyden stå rettergang
Skal lyset bekende
At det oftest er dagen,
Der spiser natten
Ved træernes tinde
Når du ser på mig

onsdag den 20. juni 2012

Børnehave

Jeg mener, at når de kriminelle er så barnlige at lege helle på Christiania, så er løsningen, at politiet holder udkig lige udenfor, og hvis de så ser en af de kriminelle, kan de bare råbe "En to tre krone for Flæske-John!". 

Den regel må helt klart holde.

søndag den 17. juni 2012

Mit vue på sport

Jeg bryder mig ikke om den måde Sport omtaler alting i ubestemt ental. Vi spiller mod et tysk landshold, der bla bla, vi har en stærk Christian Poulsen, som bla bla. Til gengæld kan jeg godt lide at se Portugals kampe, især når de spiller over på Nani (fordi det lyder som punani).
Jeg holder heller ikke med Danmark (et Danmark), men i højere grad enkelte individer på holdet (et hold). Jeg vil gerne have at Christian Poulsen (en af dem) eller Krohn-Dehli (igen, bare en af dem) scorer, men hvis en potentiel dansk sejr udelukkende er baseret på mål (et mål) fra en Bendtner, så opfatter jeg det som et (personligt) nederlag.

torsdag den 7. juni 2012

R.I.P.

"Living at risk is jumping off the cliff 
and building your wings on the way down."

"I don't believe in being serious about anything. 
I think life is to serious to be taken seriously."

"Don't think. Thinking is the enemy of creativity. 
It's self-conscious, and anything self-conscious is lousy. 
You can't try to do things. You simply must do things."

"Every morning I jump out of bed and step on a landmine. 
The landmine is me.
After the explosion, 
I spent the rest of the day putting the pieces together."

"If you dream the proper dreams,
 and share the myths with people, 
they will want to grow up to be like you."


“I have never listened to anyone who criticized 

my taste in space travel, sideshows or gorillas. 
When this occurs, 
I pack up my dinosaurs and leave the room.”  

“We are cups, constantly and quietly being filled. 
The trick is, knowing how to tip ourselves over 
and let the beautiful stuff out.”  

“Anything you dream is fiction, 
and anything you accomplish is science, 
the whole history of mankind is nothing but science fiction. ”  

“Insanity is relative. 
It depends on who has who locked in what cage. ”  


"I don't try to describe the future. 
I try to prevent it."


- Ray Bradbury

Vi, verden, mistede, selon moi, et geni for et par dage siden. Jeg har ikke forsøgt vildt meget på at sortere i hans citater, men nu er det ude af mit system.