Mit sidste meta-digt *indsæt dramatisk da da da dum musik*

Det kan gøres så
simpelt
Selvfølgelig
et blankt stykke papir
kan vel også være kunst
i dag
Jeg vil bare hellere
gøre noget
for meget
end at efterlade et mærke
der ikke er mit
som det her er
det her er mig
og det er mit sidste meta-digt

Indblik

Jeg skal lære at tænke

i ord

som dem vi taler

og former som atomer

i luften

så vi kan dele ud af dem

             til børnehavebørnenes børnebørn

             når de engang bliver voksne

og skrive digte

på mere end en strofe

Egentlig

Jeg har bidt et hjørne af min notesbog

Og der var ord i det hjørne

De var ikke gode

Men nu er de et digt

For de minder mig om den kakofoni

Jeg så ophøjet har undgået

Jeg så skamløst har skambidt

Jeg så et egern engang

Jeg havde en process

Af den prætentiøse slags

Ligesom ordet selv

I virkeligheden skulle jeg ligge ret stille

I ret lang tid

Før egernet rettede mig

Og dengang var det klart